DMU-Rapporten om Danmarks biodiversitet 2010
Kilde: DMU og Altinget.dk
Tabet af biodiversitet er ikke standset i nogen af de ni danske økosystemer. Det konkluderer en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet efter at forskerne har undersøgt et stort antal arter, levesteder og processer. Rapporten offentliggøres ved et symposium i Aarhus i dag.
Resultatet af de mange forskeres indsats er nu offentliggjort i rapporten ”Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler”.
“Det er første gang, der overhovedet er nogen, der har sat sig for at undersøge, hvor langt vi er fra at stoppe tabet af biodiversitet. Der er aldrig før blevet bestilt eller lavet sådan en undersøgelse, der ser på hele den danske natur. Det har vi manglet,” siger Rasmus Ejrnæs til Altinget
Andelen af alle vurderede elementer i tilbagegang (gul), fremgang/stabil (grøn) og ukendt udvikling (grå) for de ni økosystemer.
Historisk lavpunkt
Rapporten viser at den biologiske mangfoldighed fortsat går tilbage i samtlige økosystemer. Af de 139 vurderede elementer er 47 % i tilbagegang, 25 % er stabile eller i fremgang og for de sidste 28 % ved forskerne for lidt til at de kan vurdere udviklingen. Så stort set er der dobbelt så mange elementer der går tilbage som der er stabile eller i fremgang.
Men hvorfor står det så skidt til? Seniorforsker og projektleder Rasmus Ejrnæs forklarer:
”Vi kan se at selv om den bedste natur er beskyttet af love og direktiver, så er der ingen beskyttelse mod ophør af græsning eller kvælstof der falder ned fra luften. Det giver store problemer med tilgroning af enge, overdrev og kystskrænter og fører til at nøjsomhedsplanter, sommerfugle, bier og biller bukker under. Et andet hovedproblem er at vores naturområder er pressede. Vi har set at beskyttelsen af de såkaldte §3-områder halter, vi kan se at småbiotoperne i agerlandet forsvinder eller forringes, og vi kan se at byer og veje stadig breder sig på naturens bekostning.”
Rapporten viser også, at hvis der først er sket et tab af arter, så kommer de ikke automatisk tilbage hvis man genopretter tilstanden i naturen. Modsat havørnen er de fleste af vores arter nemlig meget lidt mobile, så de kommer kun langsomt tilbage. Desuden har ødelæggelsen af levesteder været så omfattende, at en lille fremgang i levestederne ikke vil være nok til at stoppe tilbagegangen. Forskerne konstaterer således i rapporten at flere af de truede levesteder i skovene nu går frem, mens de tilhørende arter stadig går tilbage.
Set i lyset af den store historiske tilbagegang for arter og levesteder finder forskerne ingen økosystemer som har en god tilstand og udvikling. Rasmus Ejrnæs:
”Det er karakteristisk at dér hvor der er fremgang, sker det ud fra et historisk lavpunkt. Det gælder fx for vores store søer, som typisk er blevet alvorligt belastede med næringsstoffer i forrige århundrede og som nu langsomt er ved at komme sig. Og det gælder i skovene, hvor vi aldrig har haft så lidt dødt ved, gamle løvtræer, lysninger og vådområder som nu.”